Lav en praktisk og velfungerende puslestation

puslebord

Når man har små børn, så indebærer det altså også en del skiftninger i løbet af en dag. Når man er ude i byen eller hjemme at besøge folk, så lærer man at skifte sit barn i lidt alternative situationer, men når man er derhjemme, så er det altså bare skønnest, hvis der er helt styr på puslestationen, så det at skifte babyen ikke behøver at være noget, der tager alt for lang tid. 

Til den praktiske, smarte og velfungerende puslestation kan man overveje at væghængt puslebord, da det er ret smart, og derudover så må man også finde nogle gode løsninger i forhold til opbevaring af bleer, vådservietter og lignende ting, som er rare at have ved hånden, når babyen skal skiftes. Få inspiration til opbygninger af din puslestation her.

Det væghængte puslebord

Noget af det første, der skal være styr på, når man indretter puslestation, er selvfølgelig selve puslebordet. Her er der faktisk mange, som vælger det væghængte puslebord, da det er en af de løsninger, som også inkorporerer puslebordet bedst muligt i resten af indretningen. 

Når man vælger at væghængt puslebord, står man altså med et puslebord, som ikke fylder alt for meget, og som desuden kan klappes op og ligne et lille skab, hvis man eksempelvis får gæster og ikke vil have, at hjemmet skal ligne et babykaos. Ellers vil man selvfølgelig for det meste vælge, at det væghængte puslebord bare altid er slået ned, så man ikke skal stå og fumle med det hver eneste gang, at babyen skal skiftes.

Opbevaring af bleer og lignende

Noget andet, som der skal være styr på i puslestationen, er selvfølgelig alle de ting, som man har brug for i løbet af en skiftning. Her kan et væghængt puslebord igen vise sig, at være meget praktisk. I mange af de væghængte pusleborde er der nemlig indbyggede hylder i den del, hvor babyen selvfølgelig ikke ligger. Den plads kan man altså bruge til opbevaring af vådservietter, bleer ekstra skiftetøj og hvad man ellers lige synes er passende.

Hvis man ikke helt synes, at der er nok plads på hylderne i det væghængte puslebord, eller der måske ikke engang er indbygget plads, så kan man selvfølgelig også bare vælge at have en sød, lille reol til at stå ved siden af eller nogle hylder, hvor man eventuelt kan trække et lille gardin for. Opbevaring af disse ting burde nemlig være nemt nok at finde ud af, da der er ret mange muligheder.

Puslebordet som en del af indretningen

Noget af det, som mange nok har lidt svært med, når hele den her puslestation-situation opstår, er, at det er svært at få det til at basse i indretningen, da bleer og skiftning af babyer ikke ligefrem udstråler glamour. Men her må man bare lige huske sig selv på, at det hele ikke skal være perfekt – især ikke når man har et barn, og det er også lidt hyggeligt at kunne se på selve hjemmets indretning, at familien er blevet udvidet med et lille barn. Og på den lyse side skal barnet jo ikke skiftes gennem hele sit liv. 

Written by 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *