Guide – sådan beskærer du hækken

beskæring af hæk

Ejer du et hus, ejer du med stor sandsynligt også en hæk. For mange udgør hækken en stor del af havens generelle udtryk – især hvis den står i forhaven, hvor den er til fuldt skue for beboer, naboer og gæster i boligen og haven. Ved man ikke, hvordan man klipper en hæk, kan det gå grueligt galt, og din kan ende med en grim og skæv hæk. Vil du undgå dette og lære, hvordan man beskærer en hæk? Så læs med herunder hvor du i en lille guide vil få alt den information, du skal bruge om hækkeklipning. Måske vil du blive overrasket over, hvordan beskæring af hæk 

 foregår! 

Hvornår skal du klippe hækken? 

Det er som udgangspunkt op til dig selv at vurdere, hvornår din hæk trænger til en klipning. Det er dog værd at huske, at alle hækketyper er forskellige, og kræver derfor forskellige klipninger på forskellige tidspunkter af året. Hurtigt voksende hække må som oftest gerne klippes et par gange, mens andre hække blot kan nøjes med én enkelt klipning om året. Hvis du ønsker at klippe din hæk flere gange om året, bør du gøre det i starten af foråret og sensommeren omkring august. Vælger du at klippe hækkeren senere end slutningen af august, kan du desværre risikere, at de nye skud på hækken ikke når at modne før kulden kommer. Dette kan give hækken frostskader – lige netop dette er skadeligt for hækken.  

Du kan finde flere forskellige hække, der er yderst velegnede til fuglereder. Med disse hække bør man være ekstra opmærksom, hvis man vælger at klippe den i de tidlige sommermåneder. Det kan være en god ide at vente til sensommeren, da de fleste fugle her vil være færdige med deres rugeperiode og derfor flyver fra reden og hækkene. 

Sådan klipper du hækken korrekt 

Det kan være en smule besværligt at klippe sin hæk, men når først man har fået alle grundreglerne lært, går det let som en leg! Det vigtigste er, at du husker at klippe din hæk nedefra og på. På den måde kan du klippe din hæk indad, som du bevæger dig op ad hækken. Hækken skal helst være bredest for neden, og tyndest foroven. Derudover er det en god ide at benytte en rettesnor, når man klipper sin hæk. Med rettesnoren kan du sikre, at hækken bliver klippet helt lige. Bruger du blot dit øjemål, risikerer du, at hækken bliver skæv. Dette vil se sjusket og grimt ud. Sørg altid for at holde tungen lige i munden, når du klipper hæk – på denne måde opnår du det bedste resultat. 

Sådan klipper du de forskellige hæktyper 

Der findes mange forskellige hæktyper i Danmark. En af de mest almindelige er uden tvivl bøgehækken. Denne skal klippes cirka en til to gange om året. Bøgehækken skal gerne vokse til den er 180 centimeter høj, før man klipper den. En anden almindelig hæktype er liguster. Den bør ikke klippes for højt, inden de enkelte skud er nået deres færdige højde. Vent gerne med at klippe hækken til, til skuddene er færdigvoksede. 

Written by 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *