3 festlege med balloner

balloner

Skal der holdes børnefødselsdag, voksenfest, konfirmation, firmafest eller noget helt femte, så skal der selvfølgelig også underholdning til.

Er det dig der skal stå for underholdningen til festen denne gang, og er du løbet lidt tør for ideer, så får du her 3 gode ideer til festlige lege du kan lave med balloner, en til børnefesten, en til voksenfesten, og en til de allermindste.

Læs med her og find inspiration til sjove måde at bruge balloner til din fest.

Spring ballonen

Er der noget som børn synes er sjovere end balloner i festlige farver? Ja, det er der nemlig, og det er balloner der springer. Så trænger du til at sætte gang i festen, så kan i lege følgende leg.

  • Hvert barn får en ballon bundet fast om anklen
  • Herefter gælder det om at springe de andre børns balloner
  • Vinderen er selvfølgelig den der til sidst stadig har sin ballon

Som variation kan man også være et par om hver ballon da det så kræver samarbejde, og børnene f.eks. kan aftale at en passer på egen ballon, mens den anden forsøger at springe de andres.

balloner
Pastel pink and blue balloons

Den frække til voksenfesten

Skal der gang i havefesten, eller trænger i til en lille fræk leg til brylluppet, så overvej evt. “Knald ballonen” en leg der med sikkerhed får alle gæsterne til at grine og have det sjovt.

Legen foregår som en typisk stafet hvor deltagerne deles ind i hold:

  • Alle får bundet en ballon omkring livet, så den hænger ned på numsen
  • Herefter løber 1. deltager i rækken ned for enden, hvorefter deltager 2 må begynde at løbe.
  • Deltager nr. 2 skal nu springe ballonen på deltager 1’s numse, kun ved hjælp af sin egen krop.
  • Når ballonen er sprængt stiller deltager 2 sig klar til at få sprængt sin ballon af deltager 3 osv.
  • Vinderholdet er selvfølgelig det hold der først får sprængt alle balloner

Den pædagogiske

For små børn handler det at lege mere om at være et hold og arbejde sammen, end at finde en egentlig vinder.

Vil du gerne have lidt konkurrence ind i det, så del evt. børnene op i to hold og lad et helt hold være vinder.

Til denne leg skal du som forberedelse puste lige så mange balloner op som der er børn:

  • Bed børnene om at stille sig i en rundkreds, og forklar dem at legen går ud på ikke at tabe ballonen
  • Herefter kaster du en ballon til hvert hold, og når de har styr på den første ballon, så kaster du den næste ballon ind i gruppen
  • Bliv ved med at kaste balloner ind med jævne mellemrum, indtil børnene taber en af dem.

I stedet for at børnene konkurrerer i to hold, kan de også konkurrere i et samlet hold, hvor de over flere gange forsøger at komme op på at holde så mange balloner i luften på en gang som muligt.

Her kan du så f.eks. give en præmie hvis de når op på x antal balloner.

Written by 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *