Til dig der skal have dit første marsvin

marsvin

Sidder du tit derhjemme og føler at der mangler noget? Du sidder derhjemme i din lejlighed og følger med i din serie som du har gjort i en måneds tid nu. Men der mangler noget. Som tiden går begynder følelsen rigtigt at få sat sig, men du begynder også at have en ide om hvad du mangler. 

Du har lille sofabord stående i hjørnet, og pludselig er beslutningen taget. Du skal have dig dit første marsvin! Du skal have et kæledyr som du kan sidde og nusse med, mens du ser din serie, og en du kan snakke på de kedelige og irriterende dage. 

Skål, bur og hø! 

Men hvad skal du præcist købe ind så du er klar til at bringe dit marsvin hjem? Der er de sædvanlige ting såsom madskåle, vandflaske, bur og hø. Den del udgør sådan mere eller mindre de basale behov kombineret med tørfoder.  

Til at tage sig af fugten når et marsvin tisser, så er der også mange der gør brug af forskellige former for bundstrøelse. Det kan være lavet af papir, men det kan også indeholde nogle spor af blomster og natur. Andre vil være lavet af fine træspåner som bringer den friske træfarve ind i buret. Når du bruger bundstrøelse, skal du være lidt opmærksom omkring mængden.  

Marsvin kan godt lide at løbe, og de løber stærkt. Hvis der er for meget bundstrøelse et sted hvor et marsvin sætter af, så kan du risikere af denne bundstrøelse er over det hele lige pludselig. Du skal også tage højde for at marsvin er byttedyr. De har et flugtinstinkt og en trang til at gemme sig lidt væk.  

Det er her en god idé at investere i enten pakker med hø eller nogle af de træbuer som de vil kunne gemme sig under. At investere i begge er ikke en dårlig idé, fordi det giver både muligheder for marsvinet selv, men gør også at den kan finde på at spise af høet. 

Lav legepladser til dem 

Marsvin har også godt af at komme lidt ud af buret. Hvis du har en mulighed for at lave en slags indhegnet legeplads til dem, så får du en grund til at købe lidt flere lege ting til dem. Du vil se marsvin springe rundt og være rigtigt energiske når de får den ekstra frie plads. Det er ikke bare behageligt at se på nogle glade og legesyge marsvin. Det er direkte fantastisk. 

Bor du i hus og har en have, så kan du også købe en form for udendørsbure, som de kan være i under sommeren. Den friske luft er en ting, men marsvinene får også muligheden for at spise frisk græs direkte fra plænen. Det giver et glad og lykkeligt dyr, og naturligvis vil det også gøre dig glad.  

Hvad du lægger i hhv. Legepladsen og udendørsburet er op til dig, men du vil med sikkerhed vinde på at have dem. 

Written by 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *